Om os
Tyrolerbands logo

Danmarks mest autentiske tyrolerorkester

Vi spiller til tyroler bier og oktoberfester

PRISER

Priser er afhængig af sted, tidspunkt og arrangementets længde og aftales derfor altid individuelt.


Vore priser er ens om du booker os direkte eller igennem et af de bureauer som vi samarbejder med.


Vi har særlige priser på hverdage i dagtimerne eller seniorer arrangementer

KONTAKT OS

For booking eller henvendelser, udfyld venligst nedenstående formular

 
 
 
 
 
 
 
 

OM OS

HVEM ER VI?


Tyrolerband er orkesteret, der skaber stemningen af at sidde på en bænk i et tysk øltelt eller en biergarten i Østrig.

Som Danmarks eneste orkester med original Oberkrainer-besætning, giver de publikum en unik helhedsoplevelse af oktoberfest gennem et varierende repertoire, autentisk tøj og østrigske indslag med koklokker, schuhplattler og alpehorn.


Orkestret består af rutinerede musikere der brænder for tyrolermusikken og repertoiret går fra original østrigsk tyrolermusik til pophits i tyrolerfortolkninger. Dertil kommer fællessange alle kan synge med på, som skaber nærvær mellem publikum og orkester.


Tyrolerband har skabt sig et navn i både ind- og udland og spiller til oktoberfester, bierfester, tyrolerfester, firmafester, byfester, privatfester, foreninger, dagscentre, indkøbscentre og som det festlige indslag til den sjove fest - Ingen dagligstue er for lille eller oktoberfest for stor.

Tyrolerband optræder op til 3x45 min. Ønsker man at kombinere det med en Dj, kan Tyrolerband hjælpe med at finde en passende til at skabe det perfekte arrangement.


Orkesteret opstod i 2010 med det formål at udbrede kendskabet til denne folkelige livsglade musikgenre. I 2011 indspillede Tyrolerband sin første cd og i 2017 kom orkestret med ny udgivelse.

Danmarks eneste orkester med original Oberkrainer-besætning

ORKESTER-MEDLEMMER

Nedenfor kan du læse lidt mere om orkester-medlemmerne.

Katrine

Daugaard

Sang

Katrine har levet af at synge siden hun i 2001 deltog i Dansk melodi grand prix med sangen "Sha la li sha la lej". Siden da, har hun sunget i diverse bands over hele Danmark og har bla. sunget kor for Peter AG, Anna David, Joey Moe, Sys Bjerre, Rasmus Walter mfl.

Katrine er nok mest kendt for i en årrække at have været front figur i bandet Fede Finn & Funny Boyz og har hærget Dansktoppen med både Funny Boyz samt hendes eget band Katrine På Toppen. Når ikke Katrine synger kan man opleve hende i diverse programmer på Radio24syv, bla. sidder hun i panelet i programmet "Det vi taler om".

Benjamin Bøgelund Bech

Klarinet

Benjamin er det man nemt kan kalde en omrejsende musiker. Sammen med sine klarinetter bruger han det mest af sin tid på farten, hvor han spiller koncerter i ind- og udland. Uddannet i nordisk folkemusik fra musikkonservatoriet og med forkærlighed for det folkelige, gør at han med stor indlevelsesevne også spreder sin spilleglæde i tyrolermusikken. Udover tyrolermusikken har Benjamin travlt med at holde foredrag, research i Island og spille i forskellige internationale folke- og jazzbands. Trods hans travlhed ser man ham aldrig sur men fyldt med glæde og energi, hvilket matcher tyrolermusikken godt.

Benny Rasmussen

Tuba & Kapelmester

Benny er en erfaren herre der samtidig er ivrig iværksætter. Derfor var det også ham der fandt på idéen til Tyrolerband.

Foruden privatelever underviser han også på flere musikskoler. Derudover fungerer Benny som freelance-musiker i Den Kgl. Livgardes Musikkorps og afløser bl.a. i Prinsens Musikkorps og Slesvigske Musikkorps. Benny er også kapelmester i Gadeorkestret og Fr. Sofies Musikanter som han ligeledes er stifter af.

Kristian

Rusbjerg

Harmonika

Kristian startede som 11-årig med at spille harmonika og lærte de første toner af sin bedstefar og har siden ikke kunnet slippe instrumentet. Han har igennem de mange år med harmonikaen bl.a. indspillet flere CD'er med duoerne Kristian & Jesper og Kristian & Jens Peter som sammenlagt har solgt over 90.000 eksemplarer og dermed indbragt både guld og platinplader samt en nominering i Danish Music Award.
Kristian lever af musikken og spiller som solist og medvirker i mange forskellige orkestre, hvor genren er lige fra folkemusik til jazz og rock.

ALPEHORNISTERNE

Flemming Therkildsen

Trompet & Sang

Flemming Therkildsen kom som 8-årig ind på Sankt Annæ gymnasium hvor han blandt andet startede i Københavns drengekor. Trompeten blev hurtigt Flemmings instrument og med undervisning af blandt andet Søren Emtoft kom inspirationen til at Flemming dyrkede sin trompet på højt plan. Dette gav ham mulighed for at være en efterspurgt musiker bl.a. på de københavnske teatre, i Tivolis Big Band, Sjællandske Livregiment, Musikkorps Fyn, diverse kirkekoncerter og øvrige kirkelige handlinger m.m. Flemming har derudover undervist på flere musikskoler.

Mikkel Balle Lauridsen

Guitar

Et hvert godt orkester skal have en stabil rytmegruppe og i Tyrolerband er Mikkel med til at holde tempo og humøret højt.

I denne traditionelle besætning, er guitarens rolle ikke ulig en skarp lilletromme, der skaber det rytmiske fundament for musikken.

Mikkel er uddannet guitarist og guitarlære fra syddansk musikkonservatorium og skuespillerskole og har sin musikalske baggrund i traditionel spansk musik og klassisk rock. Han har erfaring både som udøvende musiker, men også som underviser og instruktør. I Tyrolerband har Mikkel fundet en musikalsk legestue, hvor han kan spille til fest og farver og sprede godt humør og god stemning. Han har desuden en rolle som arrangør og har arrangeret flere af orkestrets kæmpe hits.

Alpehorn er ikke noget man ser hver dag! Tyrolerbands 2 blæsere optræder med de over 3 meter lange alpehorn.

Alpehornisterne kan bruges til en åbningsfanfare, som velkomst for gæster, eller til at give den lille fest et pift af tyroler stemning. Alpehornsblæserne er en visuel og musikalsk oplevelse.
Tyrolerband (293)
1286082_1280_12800_0_24_1200_750_2
1286086_1280_12800_0_24_1200_750_2

REPERTOIRELISTE

Nedenfor kan du se eksempler på Tyrolerbands repertoire

Erinnerung

Country Road

Das Hirtenlied

Alt hvad hun ville var at danse

Den glade vandrer

Sweet Caroline

Kufstein Lied

Bergvagabonden

VLTJ-sangen

Ein bischen Frieden

Du burde købe dig en tyrolerhat

Sikke'n Fest

Trompeten Echo

Ein Stern

Zillertaler Hochzeitsmarch

I will survive

Rosamunde

Magi i luften

Auf der Autobahn

Seebach Medley

Oberkrainer Slivowitz

Dem land Tirol de treue

Super Trouper

Something Stupid

Summer of '69

Sex bomb

Øde Ø

Cowboy und Indiana

What's Up

Fliegerlied

Go West

99 Luftballon

Mamma Mia

Køb Bananer m.m.

PRESSE

Nedenfor kan du finde pressematerialer

Copyright © tyrolerband.dk  • CVR.33027990 • Danske Bank Reg.: 0434 Konto: 10768845 • Telefon 2248 7913 •